Hvorfor er det usundt for kroppen at tabe sig, når det ikke er planlagt?
Der er en sammenhæng mellem uplanlagt vægttab og tab af muskelstyrke, når du bliver ældre. Oplever du vægttab, kan det derfor betyde nedsat evne til at klare dig igennem hverdagen, og risikoen for at blive syg forøges. Mad giver din krop energi til at vedligeholde musklerne og holde dit immunforsvar stærkt.
Har du svært ved at tage på igen?
Hvis du gennem en længere periode oplever, at du får for lidt at spise, kan dette resultere i uoplagthed, træthed eller manglende appetit. Dette kan alt sammen gøre det sværere at tage på i vægt. Det nemmeste for dig er at gøre måltiderne mere overkommelige. Prøv at fordele måltiderne over alle dagens vågne timer og sørg for at spise 6-8 små måltider som ikke ligger for tæt på hinanden. Derved undgår du, at det ene måltid tager appetit fra det næste.
Her kan du få den rette hjælp til at øge din vægt
De fleste kommuner har ansat kliniske diætister der er tilknyttet hjemmeplejen. De kan hjælpe dig hvis du har brug for hjælp til at øge din vægt. Der findes også privatpraktiserende kliniske diætister i Danmark. Se en oversigt over dem her: https://kost.dk/fakd/find-en-diaetist-kort
På Det Danske Madhus hjemmeside kan du få gode idéer til små mellemmåltider hvis du har dårlig appetit. Små lækre desserter kan du, som privat borger, bestille på: https://detdanskemadhus.dk/bestil-privat#desserter. Er du visiteret til madservice kan du finde desserterne på bestillingsarket.
Hvordan opdager du uplanlagt vægttab hos dig selv?
Det handler om at minimere risikoen ved vægttab. Derfor opfordrer vi dig til at veje dig selv og notere din vægt, i vores vægtskema. Fremvis gerne skemaet til dem der kommer og besøger dig – dette kan være alle fra venner og familie, til hjemmeplejen mm.
Vi anbefaler, at du:
-
Vejer dig én gang om måneden
-
Vejer dig oftere ved sygdom
-
Vejer dig efter hospitalsindlæggelser
-
Vejer dig hver gang du er hos din praktiserende læge
Uforudset vægttab kan skyldes større forandringer i livet eller indlæggelser, men det kan også være et tegn på sygdom.
Er du ældre og har du tabt eller taber du dig i vægt? Så bør du henvende dig til din egen praktiserende læge og tage en snak om hvad der kan gøres.
NB: Brug skemaet til at holde øje med din vægt-