Job og karriere

Ledige stillinger

Hos Det Danske Madhus gør vi alle sammen hver dag en forskel, når vi er med til at sætte mad på bordet hos vores mere end 17.000 kunder. Derfor er vi stolte af det, vi laver og ved at det gør en forskel hver dag, når vi møder på arbejde.

 

Vi forventer at nye kolleger sætter en ære i at skabe en god hverdag for kollegerne og gøre en forskel for vores kunder.

 

Trivsel og arbejdskultur er vigtigt for os og derfor ønsker vi at være en attraktiv arbejdsplads, hvor vi hver dag arbejder for at:

  • Fastholde, udvikle og tiltrække kvalificerede og engagerede kolleger på tværs af organisationen
  • Fremme god ledelse og godt samarbejde
  • Sikre et godt arbejdsmiljø
  • Have gode arbejdsvilkår og lønforhold

 

Medarbejder i Det Danske Madhus

 

Vi er passionerede omkring vores mad og uanset, hvilken funktion man har i Det Danske Madhus, er det vigtigt at have glæden og hjertet med på arbejde.

 

Der er altid plads til masser af smil og sjove fortællinger simpelthen fordi, vi bliver glade af at lave mad og samtidig vide, at den mad, vi laver, er til glæde og gavn for vores kunder. Som ansat i Det Danske Madhus har man klare holdninger til mad og lyst til at bidrage til udviklingen med at levere madglæde til vores kunder.

 

Lige nu har vi følgende ledige stillinger i organisationen:

 

 

 

 

Job annoncer

4. marts 2024 14:27

Vil du være med til at sikre, at en stor del af landets borgere får leveret dejlig hjemmelavet mad direkte i køleskabet? Vil du levere det med et stort smil, og vil du leve med sloganet ”mad gør glad”? Så søg job som chauffør hos Det Danske Madhus. Vi søger chauffører, der kører ud fra vores madhuse i Vejle eller Albertslund. Uanset alder, om du er studerende eller på efterløn, eller måske et sted derimellem, så kan det være dig, vi skal bruge.

21. februar 2024 14:28

Vil du med på vores hold af fantastiske kolleger? Jeg hedder Kim Knudsen og er Madhuschef i Det Danske Madhus i Albertslund på Roholmsvej 11D, 2620 Albertslund. Mit hold består af produktionsmedarbejdere med en uddannelse indenfor mad og ernæring – primært ernæringsassistenter. Vi sætter pris på forskellighed, hvor der er plads til de fleste, uanset køn, alder og oprindelsesland mv., så længe du kan arbejde hos os som dit primære arbejde. Lyder det interessant – så ring og få en snak med mig, Kim Knudsen – tlf. 61 22 68 74 på hverdage ml. kl. 12-15.

8. februar 2024 11:07

I Det Danske Madhus tilbyder vi madservice til alle, der ønsker en hjælpende hånd. Vi kalder det madglæde på hjul. Med afsæt i den danske madkultur skaber vi traditionelle danske retter, som er kendt og elsket af alle generationer. Som ernæringsfaglig medarbejder er du med til at skabe god ernæringsrigtig mad fra bunden. Maden tilberedes af de bedste råvarer ud fra egne opskrifter. Dermed sikrer vi, at maden udover at smage fantastisk også indeholder det rette næringsindhold. Dit arbejdssted er Carolineparken 1A i Varde, og stillingen er på 37 timer pr. uge. Vi har varierende arbejdstider, og arbejdsdagen starter mellem kl. 5.00-9.00. Der vil også være mulighed for en deltidsstilling.

29. januar 2024 09:00

Som ernæringsfaglig medarbejder i vores MADHUS i Trige er du med til at skabe god ernæringsrigtig mad fra bunden. Maden tilberedes af de bedste råvarer ud fra vores egne opskrifter. Dermed sikrer vi, at maden udover at smage fantastisk også indeholder det rette næringsindhold. Du starter dagen kl. 7.00, hvor du sammen med 30 kolleger har ansvaret for at producere og pakke mad til vores ca. 4.000 kunder. Vi sætter en ære i at producere så bredt et udvalg, at vi kan servicere den enkelte kundes behov. Vores erfaring er nemlig, at MAD GØR GLAD.

Uopfordret ansøgning

Kunne du tænke dig at blive en del af vores hold?

Du kan søge en af vores opslåede stillinger, men du er også meget velkommen til at søge uopfordret.

Udfyld en kandidatprofil, så matcher vi dine ønsker og kompetencer med fremtidige ledige stillinger.

 

 

*Det Danske Madhus er dataansvarlige for de oplysninger, som du indtaster ved oprettelse af denne profil. Se vores
fortrolighedspolitik for yderligere information.
Når du opretter en profil hos Det Danske Madhus, accepterer du, at vi opbevarer dit navn samt e-mail med det formål at
sende dig personlige e-mails med relevante ledige stillinger.
Når du vælger at oprette din profil, sender vi en bekræftelse pr. e-mail med et aktiveringslink. Når du har bekræftet, beholder
vi din information indtil, du vælger at framelde dig. Hvis du ikke bekræfter, vil dine informationer blive slettet efter 30 dage.
Ved at indsætte din personlige data accepterer du:
at du har læst og forstået ovenstående persondatapolitik
at du af egen fri vilje har givet samtykke til behandlingen af de registrerede og gemte oplysninger
Jeg har læst vilkårene og accepterer dem.