Bager til Det Danske Madhus i Albertslund

Brænder du for at bage brød og kager? Og vil du med på vores hold af fantastiske kolleger?

 

Jeg hedder Kim Knudsen og er Madhuschef i Det Danske Madhus i Albertslund.

Til daglig har jeg ansvaret for driften af hele madhusets produktion. Mit hold består af produktionsmedarbejdere med en uddannelse indenfor mad og ernæring – primært ernæringsassistenter.

 

Til at styrke vores bagerfunktion har vi oprettet en ny stilling, hvor vi søger en bager, som selvstændig brænder for at udvikle og sikre et fortsat højt niveau af vores udbud af sæsonkager og brød til alle vores kunder, herunder leve-bo centre, til kommunerne og private borgere. Og selvfølgelig skal du også forkæle dine kollegaer med lækkert bagværk til vores kantine.

 

Vi sætter pris på forskellighed, hvor der er plads til de fleste, uanset køn, alder og oprindelsesland mv., så længe du kan arbejde hos os som dit primære arbejde.

 

Kan du se dig selv i rollen som bager hos os – så ring og få en snak med mig, Kim Knudsen – tlf. 61 22 68 74 på hverdage ml. kl. 12-15 – eller send dit motiveret CV hurtigst muligt på job.ddm@ddm.dk.

 

Din arbejdsdag hos Det Danske Madhus

Vi producerer og pakker mad til vores ca. 8.000 kunder, som primært er mennesker, der har behov for god og sund mad med god næring, og nogle også med specielle behov. Dette er vi eksperter i, og vi sætter en ære i at kunne producere så bredt et udvalg – herunder brød og kager, så vi kan servicere alle vores kunder.

 

Du får en selvstændig funktion med ansvar for hele vores produktion af brød og kager. Dine kollegaer står selvfølgelig klar til at hjælpe dig, da vi vægter samarbejdet højt mellem de forskellige funktioner i køkkenet.

 

Din arbejdstid tilpasser vi bedst muligt, så der er god balance imellem arbejdsliv og fritid. Hos os kan dagen starte tidligt og slutte først på aftenen. Vi arbejder kun i dagtimerne, så derfor har du medindflydelse på din arbejdstid, og om du fx ønsker en 4-dages eller en hel arbejdsuge. Vi har ikke natarbejde, og vi arbejder ikke i weekenden anden end ved højtiderne, så vi også kan holde fri i de fleste helligdage.

 

God erfaring med bagværk – brød og kager

Du er gerne uddannet bager eller har en ernæringsfaglig uddannelse, hvor du har beskæftiget dig med bagværkets kunst. Det vigtigste er, at du elsker at arbejde med alle forskellige grene af bagværk. Du har sikkert erfaring fra et bageri, en produktion med bageri eller et køkken med selvstændigt ansvar for bagerfunktionen. Vi vægter de personlige egenskaber højt, derfor er det vigtigt for os, at du er stabil og har en god energi og et godt humør – og nyder at samarbejde og løfte i fælles flok.

 

Din fremtid

I hverdagen arbejder vi med høj arbejdsmoral, fokus på at udvikle og optimere opskrifter, teknologisk udstyr og med fokus på at sikre god sensorisk kvalitet og hygiejne.

 

Vi sørger godt for vores medarbejdere, derfor har vi gode vilkår, som egen overenskomst, årlig overskudsdeling, en personaleforening, der sørger for at der indimellem er kræset ekstra om os, gode fester og arrangementer. Vi har vores egen medarbejder-app, som vi kan kommunikere med hinanden på, og selvom vi arbejder hårdt, når vi også altid at holde pauser to gange om dagen.

 

I hele vores Madhus arbejder vi sammen som et samlet hold, så alle har en god hverdag, hvor der også er plads til højt humør.

 

 

 

 

 

Ansøg her

Opslået af

Det Danske Madhus

Arbejdspladsens adresse:

Roholmsvej 11D
2620 Albertslund

Sådan ansøger du

Er du interesseret i at søge stillingen som Bager, så send et motiveret CV til os hurtigst muligt til job.ddm@ddm.dk, med emnet: ”Bager Albertslund”. Vi holder løbende samtaler.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøg her

Læst i alt:

3260 gange

Læses i øjeblikket af:

9