Nyheder
Dysfagi forsvinder ikke om søndagen

3. marts 2022 - 22:00

Dysfagi forsvinder ikke om søndagen

Dysfagi er ikke en sygdom i sig selv, men en følgelidelse til mange forskellige sygdomme eller tilstande der påvirker evnen til at tygge- og/eller synke fordi der er opstået en senhjerneskade. F.eks. viser tal fra Sundhedsstyrelsen at mellem 25-81 % af borgere der får en blodprop i hjernen, får dysfagi og 15-87 % af borgere med Parkinson lider af dysfagi. Men dysfagi ses også som en følge af f.eks. hoved-/halskræft, demens og sklerose (1).  

 

Mange ældre borgere får dysfagi enten i forbindelse med at de bliver syge eller som en del af aldringsprocessen. Forekomsten af dysfagi er høj blandt ældre borgere. Det vurderes at 40 % af de +65 årige har dysfagi og mere end 60 % af ældre på plejehjem lider af dysfagi. Hos ældre kan det handle om, at de har dårlige tænder og/eller mundhygiejne, eller at de bliver syge og mister kontrollen over de nerver og muskler der styrer tygge- og synkefunktionen (2).

 

At lide af dysfagi har store konsekvenser for den enkelte borger. Det kan handle om at borgeren taber i vægt, fordi de ikke kan spise det samme og ikke spise med den hastighed de plejer. Det kan tage lang tid at spise når man har dysfagi. Gentagne lungebetændelser er almindelige, fordi maden havner ”i den gale hals” det vil sige i luftrøret i stedet for i spiserøret og via luftrøret føres mad og drikke ned i lungerne. Sætter maden sig fast i luftrøret risikerer borgeren at blive kvalt. Borgere med dysfagi isolerer sig ofte socialt fordi de hoster i forbindelse med spisning og det kan være svært eller pinligt at være nødt til at skulle spise dysfagimad, mens andre kan sidde og spise ”almindelig mad”.

 

Dysfagi er noget som vi som samfund skal tage meget alvorligt. Dysfagi har store konsekvenser for den enkeltes livskvalitet, men dysfagi koster også samfundet mange penge i plejeudgifter, indlæggelser og genindlæggelser, fordi borgere med dysfagi får lungebetændelser og ”ryger ud og ind” af sygehuset.

 

Som Danmarks største leverandør af madservice ser vi i de 93 kommuner vi leverer madservice i, at håndtering af dysfagi håndteres meget forskelligt fra kommune til kommune. Vores iagttagelse er, at dysfagi håndteres bedst, når der er et systematisk tværfagligt samarbejde om borgerne. Det er ofte plejepersonalet der opdager at borgeren har dysfagi, men det er ergoterapeuten der skal foretage en udredning af hvad borgeren reelt kan spise og det er den kliniske diætist der skal vurdere hvor mange kalorier og proteiner borgeren skal have og samarbejde med plejepersonalet om at borgeren får mad nok – hele dagen.

 

De pårørendes rolle er ekstremt vigtig, fordi de skal være med til at bakke op om den indsats der ydes for at borgeren ikke fejlsynker maden. Det nytter ikke noget at have fyldte chokolader med til en borger med dysfagi eller at tænke at det går nok den ene gang med et stykke flæskesteg. Det gør det ikke og det er at spille hasard med borgerens helbred. Dysfagi forsvinder ikke om søndagen og borgeren risikerer at blive kvalt i maden. Så det er synd for borgeren, at vedkommende har dysfagi, men det er mere synd, hvis pårørende i misforstået godhed tænker: ”at det går nok den her ene gang med det stykke flæskesteg”. Det er at udsætte borgeren for en alt for stor risiko for kvælning.

 

Som madserviceleverandør kan vi være behjælpelige med at levere velsmagende dysfagimad i den konsistens der er tilpasset den enkelte borger med dysfagi. Vi leverer både til private via www.detdanskemadhus.dk og til borgere der gennem kommunal visitation er blevet vurderet til at skulle have dysfagimad.

 

Vi leverer dysfagi i tre konsistenser: blød konsistens, gratin konsistens og cremet konsistens. Og vi laver det fineste gratinsmørrebrød som er et godt alternativ til almindeligt smørrebrød. Vores dysfagimad er hjemmelavet og lavet fra bunden i vores køkkener. At lave dysfagimad kræver håndelag og derfor er det kun få og de samme medarbejdere der laver dysfagimad hos os. Derved sikrer vi så ensartet en kvalitet som muligt.

 

Du kan læse mere om konsistenserne her på vores hjemmeside (link) og i den nationale kosthåndbog: https://xn--kosthndbogen-xcb.dk/content/dysfagidi%C3%A6t-kost-med-modificeret-konsistens

 

 

1. National klinisk retningslinje for øvre dysfagi – Opsporing, udredning og udvalgte indsatser. København: Sundhedsstyrelsen 2015.


2. Rofes L, Arreola V, Alminral J, Cabré M, Campins L, Garcia-Peris P, Speyer R, Clavé P. Diagnosis and management of oropharyngeal dysphagia and its nutritional and respiratory complications in the elderly, Gastroenterol Res Pract 2011; 818979

Udgivet af

Kirsten Færgeman


Med over 30 års erfaring i kost og kostvejledning til ældre og personer med særlige behov. Kirsten har gennem flere omgange bidraget til den Nationale Kosthåndbog med særligt fokus på dysfagi-delen. Kirstens særlige fokusområder er dysfagi (kost til personer med tygge og synkebesvær) og mad til ældre og småtspisende.

Læst i alt:

168 gange

Læses i øjeblikket af:

0