Det er ekstra glædeligt, at JydskeVestkysten sætter fokus på kvalitet, smag og oplevelse i deres seneste omtale af mad til ældre.
Vi er stolte af at være blandt de leverandører, der nævnes i artiklen og endnu mere stolte af at bidrage til måltider, der gør en reel forskel i hverdagen for ældre borgere.
Hos Det Danske Madhus ser vi mad til ældre som meget mere end ernæring. Det handler om:
• Smag, der vækker appetitten
• Kendte og trygge retter med et løft
• Præsentation, der indbyder til at spise
• Respekt for råvarer og håndværk
Når måltidet fungerer, skaber det ikke kun mæthed - det skaber livskvalitet.
Artiklen bekræfter, at der er et stort potentiale i at tænke mad til ældre anderledes. Det ansvar tager vi på os hver dag, og vi arbejder løbende på at hæve niveauet i tæt dialog med vores kunder.
I smagstesten blev klassiske retter vurderet på smag, konsistens og den samlede madoplevelse. Her fik vores mad den højeste samlede score af de tre retter, testpanelet smagte på.
“Gullaschen ligner noget, jeg kunne have fået serveret i mit barndomshjem.” – Carsten Hyltoft, Formand for Ældre Sagen i Sønderborg/Sundeved
Resultatet bekræfter vores tilgang til mad til ældre: Maden skal naturligvis være energi- og proteinrig, men den skal også smage godt, give lyst til at spise og skabe glæde omkring måltidet.
Smagstesten giver værdifuld viden og bekræfter os i fortsat at sætte barren højt for mad til ældre i tæt samarbejde med vores ældre borgere.
Læs mere: Hvem laver maden i plastikbakker til de ældre? Så forskelligt er det at blive gammel | jv.dk


