Nyheder

11. september 2023 - 14:48

Det Danske Madhus bliver ny leverandør af døgnkost i Jammerbugt Kommune

Det Danske Madhus bliver ny leverandør af døgnkost i Jammerbugt Kommune

Fra den 1. november 2023 bliver det Det Danske Madhus, der leverer døgnkost til plejecentrene i rundt om i Jammerbugt Kommune.

Valget er resultatet af det udbud kommunen tidligere på året igangsatte. Udbuddet er gennemført med inddragelse af Seniorrådet, beboer- og pårørenderåd, plejecentrenes ledelse og medarbejderne. En del af beslutningen om at vælge Det Danske Madhus var variation, kvalitet og fleksibilitet.

Aftalen vækker glæde i Det Danske Madhus.

”I Det Danske Madhus glæder vi os til november. Det er altid med stor spænding og begejstring, at vi præsenterer vores menukort og muligheder for borgerne, da mad har så stor betydning for både krop og sind. De ældre på plejecentrene kan se frem til en bred vifte af madmæssige muligheder og forhåbentlig retter, der vækker glade minder.” udtaler Søren Vilmand, adm. Direktør hos Det Danske Madhus.

De visiterede hjemmeboende
Aftalen i Jammerbugt inkluderer også de visiterede hjemmeboende borgere, hvor Det Danske Madhus sammen med to andre leverandører bliver valgmuligheden for madservicen i eget hjem.
Den aftale træder ligeledes i kraft pr. 1. november 2023.

Læs mere om aftalen her LINK https://www.jammerbugt.dk/nyheder/nye-leverandorer-af-dognkost-og-madservice/

Udgivet af

Samne Vonstad


Læst i alt:

115 gange

Læses i øjeblikket af:

1