TYGGE- OG SYNKEVENLIG MAD

 

Tygge- og synkevenlig mad, også kaldet dysfagikost, er mad, som er blevet tilpasset i konsistensen, så det kan spises af mennesker, der har nedsat tygge- og/eller synkeevne, uden risiko for fejlsynkning.

 

Årsager til nedsat tygge- og/eller synkeevne kan blandt andet være:

- Hjerneskade, demend ALS, Parkinsons sygdom

- Lammelser efter hjerneblødning

- Forsnævring af spiserøret

- Smerter/infektioner i mund og hals eller dårlig tandstatus

 

Når man har problemer med at tygge- og/eller synke, vil der også være en øget risiko for, at man ikke får dækket sit daglige energibehov. Derfor er mad til denne målgruppe sammensat af mere energitætte måltider, som bliver serveret i mindre portioner.

Vores tygge- og synkevenlige mad lever op til de nyeste anbefalinger på området både hvad angår sammensætning, energifordeling og konsistens.

 

MAD I FORSKELLIGE KONSISTENSER

 

Det er vigtigt for den enkelte at bibeholde den naturlige måltidsoplevelse. Derfor smager maden helt som den almindelige mad, vi laver, den er blot tilpasset i konsistens.

Det betyder, at du faktisk får et måltid, som ligner et almindeligt måltid så meget som muligt. Dette har stor betydning for spiselysten og appetitten.

 

VI TILBYDER 3 VARIANTER

Der kan være stor forskel på, hvor svært man har ved at tygge og/eller synke alt afhængig af ens tilstand. Derfor tilbyder vi 3 forskellige former for modificeret konsistens.

 

 

BLØD KOST

Tygge- /synkefunktion er næsten normal. Konsistensen er blød, men der skal fortsat være behov for at tygge maden. Den skal være muligt at dele/mose med en gaffel.

Frikadelle med kogte kartofler, skysovs og rødkål

1 hovedret og 1 forret/dessert: 1800 kJ

Protein: 18%, Fedt: 50%, Kulhydrat: 32%

 

 

 

 

GRATIN KOST

Tygge- og synkefunktionen er nedsat, men tungefunktionen benyttes til at bearbejde maden. Konsistensen er blød, ensartet og sammenhængende. Må hverken være for fast eller flydende, men skal kunne holde formen på tallerkenen.

Frikadelle med kartoffelmos, tomatsovs samt blomkål

1 hovedret og 1 forret/dessert: 1800 kJ

Protein: 18%, Fedt: 50%, Kulhydrat: 32%

 

 

 

 

CREMET KOST

Tygge- og synkefunktionen er væsentligt nedsat eller ikke eksisterende. Konsistensen er fugtig og sammenhængende. Maden skal være mulig at transportere med mindre tungetransport og spontan eller faciliteret synkning.

Frikadelle med kartoffelmos, tomatsovs samt blomkål

1 hovedret og 1 forret/dessert: 1800 kJ

Protein: 18%, Fedt: 50%, Kulhydrat: 32%  

 

 

 

ANRETNING OG SERVERING ØGER APPETITTEN

SPOT DYSFAGI

Det er ikke altid lige nemt at spotte dysfagi, men i dagligdagen kan borgeren vise forskellige tegn på herpå:

 

- Hvis mad, væske eller medicin spyttes ud.

- Hvis borgeren hoster under og efter måltider

- Hvis borgeren har brug for hjælp til at spise og drikke

- Hvis der opstår problemer med at få vejret i forbindelse med at spise og drikke

- Ændret ”våd” stemme under og efter måltidet.

- Bruger meget lang tid på at tygge maden.

- Lang tid om at synke en mundfuld, og det kan gøre ondt at synke

- Hyppige feberepisoder

- Hyppige lungebetændelser

Relevante artikler