Pressemeddelelser
Det Danske Madhus satser på lokalt samarbejde om fisk

10. august 2021 - 08:37

Det Danske Madhus satser på lokalt samarbejde om fisk

Det Danske Madhus samarbejder med Kyst, ud fra en tanke og idé om, at Det Danske Madhus i størst muligt omfang vil samarbejde med lokale og danske leverandører af råvarer Det Danske Madhus vil gerne støtte op om lokale producenter, der bidrager til at skabe arbejdspladser rundt om i Danmark og i nærmiljøet.

 

Nyeste skud på stammen er at Det Danske Madhus har startet et spændende samarbejde med en lokal leverandør af fisk der hedder KYST ApS. Det Danske Madhus er selv en virksomhed, som tilbage i 2004 voksede ud af Skive og hvor man ”kun” leverede til syv nærliggende kommuner. Men netop forståelsen for lokal forankring og bidrag til lokalsamfundet ligger som en del af dna’et hos Det Danske Madhus, og dermed også noget man fortsat gerne vil støtte op om. "Denne aftale er blot startskuddet, og mere fokus på lokale producenter er helt klart vejen frem for os. Vi er selv vokset ud af det lokale og synes, at vi har et ansvar for at få lokale producenter på kortet og skal nu til i en større proces for at finde flere leverandører," siger salgsdirektør Martin S. Pinstrup.

 

”Selvom vi i dag er en af Danmarks største leverandør af færdige måltider med mere end 95.000 måltider leveret over hele Danmark, så er vi bevidste om vores lokale forankring på flere niveauer. Der hvor vi kan samarbejde med lokale danske leverandører gør vi det, og derfor passer samarbejdet med KYST godt ind i vores dna” fortæller Martin S. Pinstrup CCO i Det Danske Madhus.

 

Forbrugere i dag tænker også mere og mere over hvor deres fødevarer kommer fra og som leverandør af madglæde ligger det os meget på sinde, hvor råvarerne kommer fra og hvordan de er produceret. Lokale råvarer har en lang række af fordele for forbrugeren og for os som leverandør af madglæde. Med den kortere transport sikres friskere og sundere råvarer, da næringsstofferne ikke er blevet nedbrudt i samme omfang, som når råvarer bliver emballeret og opbevaret i længere tid.

 

Set i en samfundsmæssig kontekst så vil samarbejdet med lokale producenter også bidrage til at bevare og skabe arbejdspladser og dermed være med til at bevare de mindre byer i Danmark. Dertil kommer, at man som virksomhed faktisk kan mødes med den lokale producent af en given varer og dermed kan man også lettere drøfte ønsker til fremtidige produkter og produktudvikling.

 

Som storleverandør af madglæde til seniorer og ældre mennesker i Danmark så skal vi hele tiden udvikle os i tråd med tiden og dermed give lokale leverandører muligheden. Dette strategiske samarbejde med KYST understreger den spændende udvikling vi er inde i, hvor vi løfter vores fokus på lokalt fremstillede varer og grønomstilling” fortæller Det Danske Madhus’ CCO Martin S. Pinstrup og fortsætter "Vi er lidt stolte over at kunne fortælle vores kunder, hvor fisken og maden generelt kommer fra. Det handler om at tage den åbne snak om, hvor råvarerne og maden stammer fra, for det mangler lidt i samfundet i dag," siger Martin S. Pinstrup.

Udgivet af

Sanne Vonstad


Læst i alt:

150 gange

Læses i øjeblikket af:

0