Pressemeddelelser
Det Danske Madhus indgår samarbejde med Ældre Sagen

25. august 2021 - 07:30

Det Danske Madhus indgår samarbejde med Ældre Sagen

For Ældre Sagens ca. 900.000 medlemmer er der nu mulighed for at få bragt færdiglavede måltider direkte til døren med rabat efter ny aftale med landets største private måltidsleverandør.

 

Når Ældre Sagens ca. 900.000 medlemmer fremover skal sætte et veltilberedt måltid på middagsbordet derhjemme, kan de nu med fordel bestille det hos landets største private leverandør af måltider. Ældre Sagen har nemlig indgået et tæt samarbejde med Det Danske Madhus, som betyder, at medlemmer kan få bragt deres måltider direkte til døren med 15 procent rabat. Det oplyser Det Danske Madhus’ CCO Martin Pinstrup.

 

Han er glad for aftalen, som ifølge ham betyder, at flere af Ældre Sagens medlemmer får nemmere adgang til veltilberedte måltider, hvis de fx ikke selv ønsker at tilberede deres måltider og bruge deres tid anderledes udtaler Martin S. Pinstrup i forbindelse med det nye samarbejde.

 

- I Det Danske Madhus er vi først og fremmest optaget af at sikre, at så mange som muligt har nem adgang til et ordentligt og velsmagende måltid. Vi ved, hvor vigtigt det er, navnlig når man er ældre, at der er nydelse og velsmag i forbindelse med måltidet, og det er vi efterhånden meget erfarne i at levere fra vores mange professionelle køkkener rundt omkring i landet, siger Martin Pinstrup.

 

Martin Pinstrup fremhæver især Det Danske Madhus´ store fokus på evidensbaseret sundhed, leverancesikkerhed og kvalitet.

 

-Vi laver og leverer 95.000 måltider om ugen i hele Danmark, og har et stort hold af diætister og professionelle kokke, som på baggrund af feedback fra vores kunder og den nyeste forskning hele tiden udvikler menuerne, så vi kan levere til alle behov og former for efterspørgsel, herunder gluten- og laktosefri samt vegetariske måltider, siger Martin Pinstrup.

 

Med aftalen håber Det Danske Madhus, at endnu flere bliver bekendte med Det Danske Madhus´ mange tilbud.

 

-Vores mission er at levere kvalitetsmåltider til danskerne som ønsker at have frihed til at bruge tiden på andre ting, , siger Martin Pinstrup, der oplyser, at man som medlem af Ældre Sagen kan finde mere om aftalen med Det Danske Madhus på Ældresagens hjemmeside eller på appen.

 

Kontakt Det Danske Madhus, 7070 2646

Udgivet af

Sanne Vonstad


Læst i alt:

1021 gange

Læses i øjeblikket af:

0