Regnskabschef

Som regnskabschef tager du selv del i de daglige opgaver, samtidig med at du motiverer og udvikler dine medarbejdere og sikrer høj arbejdsglæde og trivsel i teamet. Desuden bliver du faglig sparringspartner for såvel CFO og Business Controller og du bidrager aktivt til at finansfunktionen udvikler sig til digitalisering og løft af finansfunktionen til en version 2.0.

 

Du har erfaring med følgende opgaver | Og mod på at lede og motivere
• Månedsafslutning herunder daglig bogføring
• Fakturering, debitorstyring og ”Order to cash” processer
• Betaling af kreditorer, kreditorstyring og ”Procure to pay” processer
• Årsafslutning og klargøring af materiale til revisor
• Indberetning af moms, afstemninger og periodiseringer
• Lønadministration og indberetning til e-Indkomst
• Finansielle forecasts, rapporter og nøgletal
• Digitalisering af finansafdeling og optimering af processer
• Ledelse og motivering af team

 

Vores forventninger til dig | Du kan se forbedringer og har lyst til udvikling

Du er en dygtig regnskabschef, økonomichef eller teamleder, som har minimum 5 års erfaring fra en lignende stilling eller som konsulent inden for regnskab og økonomi. Det er vigtigt for os, at du er selvstændig, struktureret, detaljeorienteret og har gode kommunikative evner.

Desuden er det et stort plus, hvis du har flair for at se digitaliseringsmuligheder i de eksisterende manuelle processer, der er en del af hverdagen i dag.

 

Som professionel er du et naturtalent i forhold til at skabe struktur, og du er optaget af at levere kvalitet i hele leverancen fra A-Å. Som person er du god til at se muligheder og innovative løsninger fremfor forhindringer. Dit drive og din gode forretningsforståelse tillader dig som oftest at komme med gode idéer, som måske ikke er prøvet før.

 

Det kan du se frem til | Det skal være sjovt at gå på arbejde
Du får et udfordrende og udviklende job med mange forskellige arbejdsopgaver, hvor du er med til at understøtte udviklingen og digitaliseringen af finansafdelingen og Det Danske Madhus. Din hverdag vil blive præget af et højt tempo, men også af en høj grad af fleksibilitet. I vores ”nye” afdeling vil vi gerne have, at alle har det sjovt og udviser en vinderkultur og derfor lægger vi vægt på åbenhed, godt humør og lysten til at bidrage.
Rollen refererer til virksomhedens CFO.

 

Vi tilbyder | Personlig udvikling i et helt nyt team
En fuldtidsstilling i en virksomhed på en spændende rejse, baseret på stærke værdier, hvor du vil udvikle dig personligt og er med til at gøre en stor forskel.

Du vil indgå i et nyt team på i alt 6 medarbejdere med fagkompetencer inden for regnskab, fakturering, kreditor, løn og controlling. Virksomheden går gerne den ekstra mil for at kunderne får en god oplevelse, hvortil du vil blive mødt af en professionel organisation med passionerede medarbejdere, hvor man vægter det gode arbejdsmiljø, en uformel stemning og en høj grad af frihed.

• Attraktiv lønpakke inkl. pension, der matcher dine kvalifikationer
• Fleksibilitet i både arbejdstid og -sted
• Betalt internet, mobiltelefon og computer
• Sundhedsforsikring og kantineordning

Læst i alt:

271 gange

Læses i øjeblikket af:

14